VELKOMMEN

Velkommen til Elysion!
Vi er et fantasy-RPG, som spiller på den fiktive planet, Elysion. Hvis du er til drager og middelalderlig stemning, vil du forhåbentlig føle dig hjemme her!
Herunder finder du en kort guide til, hvordan du kommer godt i gang på siden, samt en FAQ, der besvarer de mest almindelige spørgsmål.
Skulle du sidde inde med yderligere spørgsmål, så tøv ikke med at sende en besked til ✪ Rita, eller kig forbi chatboksen ude til højre.

KOM GODT I GANG

1.)

Vi anbefaler naturligvis, at du læser denne side igennem og derudover slår et smut forbi vores RETNINGSLINJER, før du beslutter dig endeligt for, om du har lyst til at lege med os.

2.)

Hvis du har lyst til at lege med os (og det håber vi selvfølgelig, du har!), er det en god idé at læse Værd at vide om Elysion.
Det vil give dig et større overblik over, hvilke muligheder du har med din karakter her på Elysion.

3.)

Så kommer vi til det sjove! Nu skal du nemlig til at beslutte dig for, hvilken type karakter du har lyst til at lave.
Skal din karakter tilhøre en Borg eller Rede? Hvad skal din karakter arbejde med? Og hvor højt skal din karakter være på den sociale rangliste? Har du lyst til at lave en Dragerytter?
Du kan med fordel slå et smut forbi vores JOBLISTE for at få inspiration til, hvad de forskellige Borge og Reder tilbyder af muligheder.

4.)

Så skal karakterskemaet udfyldes! Det finder du HER.
Når du er færdig med dit karakterskema, skal du poste det under Alle Karakterer.

5.)

Når du har postet karakterskemaet til godkendelse, er du klar til at tråde. Det er dog med forbehold for, at der vil komme rettelser til din karakter, når en Administrator har kigget på den. Vore Administratorer arbejder så hurtigt som muligt på at godkende nye karakterer, så hav tålmodighed med dem.
Hvis du mangler noget at slå tiden ihjel med, kan du fx besøge PLOT & RELATIONER for at oprette en plottråd til din karakter eller melde ind på andres plottråde.

FAQ

Er der krav til længden på ens indlæg?

- Nej, det er der ikke. På Elysion er der plads til alle, hvad enten du er typen, der skriver korte eller lange indlæg.

Skal man skrive i 3. person, datid?

- Nej, det behøver du ikke. Det er helt og aldeles frivilligt, hvilken person og tid du vil skrive i.

Er der krav til RPG-stilen i trådene?

- Nej, det er der ikke. Du kan skrive på lige den måde, du vil - om det så er lange og detaljerede indlæg, udelukkende direkte tale eller en kombination ved brug af **.

Hvor mange karakterer må man have?

- Du må have lige så mange karakterer, som du har lyst til, når bare du opretter en ny bruger for hver karakter. Efter 2 måneders inaktivitet bliver din karakter dog flyttet til Inaktiv-gruppen.
- For Borgherrer, Redeledere, Ryttere og Mestre gælder det dog, at 1 måneds inaktivitet = flyttes til inaktiv-gruppen.

Må man have tråde med intimt og voldeligt indhold?

- Ja, det må du. Se vore regler om dette i vores RETNINGSLINJER.

Skal man have et faceclaim?

- Ja og nej. Hvis du bruger billeder af virkelige personer, skal du angive et faceclaim i dit karakterskema. Animerede/tegnede personer er du mere end velkommen til at bruge, men disse kan ikke claimes.

Hvordan er tidsforholdet på siden vs. IRL?

- Som udgangspunkt er tidsforholdet 1:1, hvilket vil sige at ét år IRL = ét år IG.
- Når det er sagt, så styrer du helt selv tidspunktet for dine tråde, og du kan til enhver tid oprette både fortids- og fremtidstråde. Derfor anbefaler vi, at du altid skriver datoen ned på dine tråde.
- Plotspecifikke begivenheder vil naturligvis ske efter tidsforholdet 1:1 og følge måned og årstid for det IRL år.